Om Kung Fu To’a

///Om Kung Fu To’a
Om Kung Fu To’a 2019-01-02T22:01:00+00:00

Kung Fu To’a er en gren af ​​Kung Fu, der har oprindelse i Persien og dets unikke kultur. Kung Fu To’a blev først udviklet inden for de iranske specialstyrker i slutningen af 1960’erne af Ibrahim Mirzaii. Derefter spredte Kung Fu To’a sig hurtigt til hele Iran, Mellemøsten, Europa og Nordamerika, så der i dag er tusindvis af mennesker verden over der udøver denne kraftfulde stilart. Kung Fu To’a er i dag den mest populære kampsport i Mellemøsten.

Kung Fu To’a lægger vægt på den praktiske anvendelse af teknikker samt bevægelserne mekanisme og kan derfor kategoriseres under moderne kampsport. Samtidigt kendetegnes Kung Fu To’a ved elementer der stammer fra traditionel kampsport. Her tænkes især på den sideløbende udvikling af krop og sind, disciplin, gruppeorientation og graduering. Den mentale og fysiske træning der praktiseres under Kung Fu To’a gør kroppen fleksibel, hurtig og i stand til at frigøre en enorm mængde kraft inden for et splitsekund.

Vores Kung Fu To’a træning er meget varieret, da vi træner mange aspekter heriblandt selvforsvar, våbenteknikker samt forskellige kampstile, lige fra kontrollerede kampe til fuld-kontakt- og endda gulvkampe. Kung Fu To’a respekteres og beundres især på grund af stilartens kraftfulde og komplicerede benteknikker.

Vi træner 2 gange om ugen, mandag og onsdag, og alle er velkommen. Om mandagen fokuserer træningen på smidighed, basis spark og slag samt kampteknikker og metoder. Onsdag trænes der hovedsageligt fysisk kampparathed, selvforsvar og Kata træning.