Læs mere om tai chi her - eller kom til en prøvetime og vær med!
ALLE kan træne Chen Tai Chi Chuan - det eneste der kræves er lidt tålmodighed.
Vores træningstider er pt. tirsdage og torsdage kl. 19-21
- That Minh Pham: 26292702
- Mikkel Larris: 61861533
Hvad er Chen Tai Chi Chuan?
Chen Tai Chi Chuan er en traditionel kinesisk kampsport, der kombinerer langsomme bevægelser med hurtige og eksplosive bevægelser også kaldes “Fajin”. Chen Tai Chi adskiller sig fra de andre Tai Chi systemer ved at have et større kampsportsaspekt, hvorfor træningen foregår med både lave stillinger, høje spark og eksplosive bevægelser.
Udover træning med form, ligger der også meget fokus på “pushing hands” træning, hvor man med let kontakt kan lytte til kraften og lære at dirigere kraften mod sin modstander.
Chen Tai Chi er ikke alene en effektiv kampsport, men den kan også forbedre din sundhed.
Træning med den langsomme form, vil lære dig at koordinere dine bevægelser og få rettet din kropsholdning.
Hvis man kombinerer dette med den rette vejrtrækning, kan man få kroppen til at udløse store kræfter ved brug af minimal energi. Træningen fokuserer på at optimere udøverens energi, således at intet går til spilde.
Med den rette træning kan Chen Tai Chi være med til at forebygge mange kroniske tilstande, såsom nakke-, ryg-smerter, hovedpine, stress m.v. Du kan få mere at vide om disse under træningen.
Underviseren har trænet Chen Tai Chi gennem flere år og har samtidig en lægeuddannelse. Derfor vil undervisningen ikke kun være fokuseret på Chen Tai Chi som et effektivt kampsystem, men du vil også trænes i hvordan du kan forbedre din sundhed med Tai Chi.
En typisk træning indeholder:
- Opvarmning ca 30 min
- Øvelser, fx spark, gang, Tansu-chi, pushing hands ca 30 min
- Form, arbejde med kortere og længere serier af bevægelser. Her startes med 18-formen, senere laojia yi lu (Old frame) og Laojia Er Lu (Old frame 2) mfl. ca 40 min.
- Meditation, stående(zhan zhuang) eller siddende. De sidste 20 min.