Alle restriktioner ophører fra tirsdag 1. februar 2022
Vores medlemmer går nu endelig en mere normal hverdag i møde.
Alle restriktioner ophører i Odense Sportscentrum fra tirsdag 1. februar 2022. Det gælder også krav om at bære mundbind og vise coronapas i fitness.
Næsten to år er gået med Corona, hvor medlemmerne har skulle forholde sig til skiftende restriktioner, anbefalinger og nedlukninger og have utryghed omkring smitte. Det har været en svær tid, og bestyrelsen glæder sig over, at vi kan mødes og træne stort set uden begrænsninger.
Coronakrisen har også betydet en økonomisk usikkerhed for Odense Sportscentrum. Men det er en stor glæde for bestyrelsen, at så mange medlemmer har fastholdt deres medlemskab. Det betyder, at vi er kommet gennem krisen, og nu kan se fremad og arbejde på at udbygge vores tilbud til vores medlemmer!
Der er brug for os som aldrig før som en forening, der tilbyder mange aktiviteter og motion for børn, unge og voksne.