Mangler du et hjem til din børne-unge forening? I kan være en kampsportsklub, danseskole, rollespilsforening eller noget helt fjerde! Alle nicheforeninger er velkommen hos os

Vi er et idrætsfællesskab med 5500 kvm, der rummer 8 lokaler, der alle kan opdeles til mindre lokaler, et fitnesscenter, en hal på knap 800 kvm, samt en klatrehal. Vi ligger med nem adgang fra Næsbyvej, med en stor, gratis parkeringsplads, og er man medlem af en af husets afdelinger, er der gratis adgang til vores fitnesscenter.

I vores hus er vi gået sammen om det nødvendige – det vil sige drift af huset, rengøring og medlemsadministration håndteres centralt, og hver idrætsgren er organiseret i sin egen afdeling.

Du kan derfor fokusere på at
– Motivere dine medlemmer, frivillige og instruktører
– Dygtiggøre dine elever
– Få din forening til at vokse

Vi er 1000 medlemmer, og vi har plads til mange flere. Huset er fyldt med frivillige foreningsmennesker, så din forening kan altid finde nogle at sparre og ideudvikle sammen med.

Kontakt os på mail info@ospc.dk og fortæl
– Hvad skal I bruge lokalet til?
– Hvor meget forventer I at bruge det?
– Hvordan vi kan samarbejde i vores idrætsfællesskab?

Er du nysgerrig efter at se huset, er du velkommen til at kontakte os. Du kan læse mere om vores idrætsfællesskab på www.ospc.dk. Vi glæder os til at møde dig!

Har du bare en god ide?

Går du rundt med en god ide eller gør dig tanker om at starte en forening? Så kan vi hjælpe dig igang. Kontakt os og få en uforpligtende snak over en kop frivilligkaffe.