Jiu-Jitsu er selvforsvar. Jiu-Jitsu betyder “den milde måde”, der henviser til den effektive og koncentrerede måde hvorpå man, ved hjælp af tillærte teknikker, benytter modstanderens kraft, energi og bevægelse til at forsvare sig med.
Målet med Jiu-Jitsu er at kunne forsvare sig. Dette opnås gennem målbevidst træning, så den enkelte lærer :
* at bruge sin egen og modstanderens fysik,
* at bruge de teknikker som bruges i Jiu-Jitsu
og
* at træne sin psyke, så man ikke bliver paralyseret af skræk og angst i en skarp situation.
Helt tilbage fra det gamle Ægypten har man beviser på, at selvforsvar og kamp har haft deres indflydelse, idet tegninger fra gravstederne viser trænings- og kamp-scener mellem mænd.
Selvforsvars- og kamp-systemer har været kendt i Europa helt tilbage fra 11. og 12. århundrede, men var dengang forbeholdt adelen og krigerne. Først med Japanernes systematiske beskrivelse og træning af teknikker, blev det menigmand muligt at dyrke Jiu-Jitsu. Japanske betegnelser for teknikker og øvelser bruges derfor internationalt i dag.
Kampsportsgrene som Judo og Karate har udviklet sig fra Jiu-Jitsu.
Ordet Jiu-Jitsu er japansk, og de betegnelser, som man efterhånden lærer og træner efter, er japanske. Der vil dog ikke være mange af disse japanske betegnelser i starten.
Det system man træner herhjemme, er dansk og udarbejdet af eksperter indenfor politiet, militæret og af danske Jiu-Jitsu-instruktører, så det passer til de situationer, man kan blive udsat for her i Danmark.
Dansk Jiu Jitsu- og Selvforsvarsforbund har nedsat en gruppe af de bedste Jiu-Jitsu-instruktører til at varetage vedligeholdelse af dette Jiu-Jitsu-system og for at sikre, at der altid findes et forsvar til den vold, som er fremherskende i Danmark.
Det betyder ikke, at systemet konstant ændrer sig, men at det med ca. 4 års mellemrum bliver vurderet og eventuelt justeret. Der er jo ikke de store ændringer i menneskets måde at bevæge sig på, højst en variation i volden, som der skal tages højde for.
Alle, ung som gammel, kan lære Jiu-Jitsu.
I ODENSE JIU-JITSU KLUB vil du få undervisning af veluddannede instruktører, der gennem kurser og prøver sikre, at undervisningen har højst mulige tekniske og sportslige niveau.
Man træner Jiu-Jitsu sammen to og to, og lærer sikkert og præcist at forsvare sig mod forskellige angreb som kvælergreb, knivstik, spark, og lign.
Man behøver ikke at være to for at melde sig til Jiu-Jitsu, da der vil være andre, som man kan træne med.
Ud over den motion og kropslige velvære, som man får ved at bruge kroppen, når man træner Jiu-Jitsu, vil man også opleve en stigende selvtillid og sikkerhed. Dertil kommer den positive oplevelse, det er at møde andre mennesker, der som en selv, gennem Jiu-Jitsu, får større gå-på-mod her i livet. I politiet og militæret, samt på flere institutioner er Jiu-Jitsu (selvforsvar) en del af den uddannelse man får, da Jiu-Jitsu giver et stort psykisk overskud til at reagere i kritiske situationer.
Hvis du skulle have en lille angst :
* for mørket,
* for at være alene hjemme,
* for at gå ude om aftenen,
* for at være sammen med fremmede mennesker,
* for at blive mobbet og drillet eller
* for at blive overfaldet
så kan Jiu-Jitsu blive en god og nyttig del af dit liv. Som tidligere nævnt kan alle, unge som ældre, lære Jiu-Jitsu. Og her i klubben, er vi mere end villig til at fortælle dig mere og besvare dine spørgsmål, hvis der er noget du ønsker at få uddybet.
JIU-JITSUENS HISTORIE
Jiu-Jitsu er en selvforsvarsmetode uden brug af våben, som har rødder meget langt tilbage i tiden. Helt nøjagtig hvor langt denne form for selvforsvar går tilbage er uvis, der er dog i gravkamre ved byen Beni-Hasan fundet billedfriser som kan dateres til ca. 2000 år før vores tidsregning, hvor der skitseres selvforsvarsteknikker som dem vi laver i dag.
Man har dog mere konkret fundet et af de ældste japanske skriftlige værker ”takanogawi” som omhandler hånd til hånd kamp, som blev brugt af guderne Kashima og Kadori. Der er også fortalere for at den egentlige jiu-jitsu opstod som følge af de japanske samuraier´s behov for at kunne forsvare sig uden våben.
En anden version om Jiu Jitsu, omhandler en japansk doktor fra Nagasaki, ved navn Akiyama-Shirobei-Yoshitoki, som studerede våbenløs kamp i Kina under en kinesisk lærer ved navn Haku-Tei, (også kaldet Pau-Chuan). Da han vendte hjem til Japan, opdagede han, at en af de ‘Tes’ (teknikker) han havde lært, var virkelig effektiv som forsvar.
Denne metode som han fik forståelse for en dag, da han stod og betragtede træerne i en have. Da så han at de stive og stærke grene på kirsebærtræet knækkede under sneens vægt, mens piletræets smidige grene bøjede sig for sneens vægt og lod sneen glide af, hvorefter de rettede sig op igen.
Dette inspirerede doktoren til at skabe sin egen skole (Ryu) baseret på eftergivenhed som piletræets.
Om der har været en oprindelig form må ”guderne”, så populært sagt, vide. Men det er vigtigt at forstå at jiu-jitsuen ikke er noget nyt og at den har en lang historie forbundet med mange traditioner som er vigtige for sporten.
Den form for jiu-jitsu som udøves i Odense Jiu-Jitsu Klub er lavet ud fra en japansk form som i samarbejde med eksperter fra militæret og politiet er blevet tilpasset de danske forhold. En disse foregangsmænd var Carl Henriksen som nu i over 50 år har dyrket og undervist i judo og jiu-jitsu og stadig en gang om måneden kommer og instruerer i Odense Jiu-Jitsu Klub.
