– kort fortalt
OJJK er en af Danmarks ældste Jiu-jitsu klubber. Odense Jiu-jisu Klub startede ved Carl Henriksen i 1953 med judo og jiu-jitsu. I 1959 flyttede klubben fra kasernen til Nedergade. Her var styrketræning, motion og karate kommet med som ekstra afdelinger.

Carl Henriksen havde dengang klubben som levevej.
I 1987 flyttede klubben til Middelfartvej og samtidig overgik klubben til at være selvejende. Her blev klubben udvidet med aikido i januar 1991. Jiu-jitsu indgik som en naturlig del i paraply organisationen Sporstcentrum som også har været været tilholdssted for Taekwondo, Jazz-ballet, Show-og Breakdance.

Senere flyttede klubben til lokaler på Mogensensvej, hvor også Arnis, Karate, Aikido, Ninjitsu, Iaido og og Minibudo udgjorde det fælles miljø.

I efteråret 2009 besluttede jiu-jitsu klubben at gå sammen med Kodokan, som i mange år også har haft en jiu-jitsu afdeling indenfor det samme forbund, DJSF. Kodokans stiftere havde rødder tilbage til judo under Carl Henriksen. Sammenlægningen var en succes.

I januar 2012 flyttede klubben tilbage til Sportscentrum p.g.a. lokale- og organisationsmæssige forhold. Her blev der samtidigt udvidet med en ekstra dojo (ca. 50% mere areal). Sammenlægningen og de nye lokaler har givet yderligere muligheder, og vi ser frem til en spændende udvikling.

Vi dyrker teknik, men det drejer sig i lige så høj grad om mentalitet og sociale relationer. Vi har de sidste år, været den klub i Danmark, der har haft flest deltagere på juniorsommerlejren – og det er ikke uden grund.