Mini-Budo
Mini-Budo er sjov træning for de børn ”med krudt på” i alderen fra 4-8 år. Vi træner i opdelt eget træningsrum ved siden af Jiu Jitsu børnene. Vi har tit fælles opvarmning sammen med dem og laver andre sjove lege sammen, så får minierne også en ide om hvad der foregår på det hold.
Træningen består af en hel del fysiske og sjove lege krydret med en smule selvforsvar og lidt disciplin.
Formålet med Mini-Budo er at ”Minierne” får krudtet af og samtidig lærer lidt selvforsvar og samtidig den nødvendige disciplin. Dette gør dem klar klar til at træne på Jiu Jitsu børne hold. Finder vores dygtige undervisere på holdet ud af at en mini er klar til at starte på Jiu Jitsu børneholdet så bliver de, hvis de har lyst overflyttet til dette.
Træningstidspunkt: Man. fra 17.30-18.30 (spørg i Jiu Jitsu afdelingen ang. plads på holdet)
Der bliver lagt vægt på følgende:
· Først og fremmest skal det være sjovt og der skal være plads til alle.
· En masse lege, hvor man kan “krudte af” og lære en masse kropsligt på en sjov måde.
· Kropsbevidsthed: Motorik, ”hvordan hænger arme og ben sammen”, højre og venstre, balance, faldteknik og tumlekamp
· Et minimum af disciplin er nødvendigt hvis man vil lære kampsport engang: lære at sidde stille, stå på række, tie stille, tage imod besked, tage hensyn til hinanden, regler for opførsel i dojo’en. Alt dette indgår i træningen.
Træningstøj
Det er ikke nødvendigt at købe en gi-kampdragt, børnene kan træne i joggingdragt eller lignende (helst med lange ærmer og bukser).
Medbring håndklæde til fodvask og gerne en drikkedunk.
Er det noget for dit barn så kom og prøv helt gratis!