Minikarate
Mini-karate er sjov og legende all-round kampsportstræning for de mindste på 5 – 7 år. Ideen med mini-karate er at give børnene en styrket motorik og fysik ved træning af karate, der er tilpasset de små. Til mini-karate får børnene brændt en masse krudt af på en sjov måde. De får prøvet kræfter med enkle kampsport-teknikker på en sikker og kontrolleret måde og får trænet en masse motorik. Vi lægger også vægt på at opføre os ordentligt og respektfuldt over for hinanden.
Vores mini-karate-hold træner hver onsdag kl. 17.15 – 18.15.
Der er venteliste til minikarateholdet. I bliver skrevet på ventelisten ved at skrive til minikarate.karatedoichiro@gmail.com. Når der er ledig plads på holdet bliver I tilbudt at få 2-3 prøvetimer inden I melder jer ind. Husk, at vi har karate-træning for forældre i samme tidsrum og et flot fitnesscenter, så hele familien kan træne på samme tid.
Praktisk information:
Til prøvetræning kan barnet træne i shorts eller joggingtøj, bare det ikke strammer eller på anden måde hindrer barnet i dets bevægelser. På sigt skal barnet anskaffe sig en karate træningdragt – en gi. Man kan købe en gi igennem klubbens støtteforening i receptionen i OSCP.
Barnet bedes medbringe en drikkedunk med vand til træningen. Langt hår skal sættes op og eventuelle øreringe tages ud eller tapes over med sportstape grundet risiko for at hænge fast i dem. Normalt træner man karate i bare tæer, men da vi træner på bløde brydermåtter træner vi i strømper eller gymnastiksko.
Minikarateholdet går til graduering 1 gang om året. Hvis man består sin graduering får man en gul snip, som man skal sy på sit hvide bælte.
Omkring barnets 7 års fødselsdag vil vi snakke om, hvornår barnet skal rykke op på børneholdet.
VEL MØDT I KARATE DO ICHIRO.