Årets Ildsjæl og Årets Afdeling

Lad os fejre vores forening!

Én gang om året fejrer vi vores forening ved den årlige generalforsamling og hylder de medlemmer, der har gjort en særlig indsats i det forgangne år.

Priserne for Årets afdeling og Årets Ildsjæl blev indstiftet i 2021 af Bestyrelsen for OSPC. Årets afdeling modtager en pokal og en buket blomster til afdelingslederen, og Årets Ildsjæl modtager en mindeplakette og en buket blomster.

Tidligere prismodtagere:

Årets Afdeling

2023: Odense Fægte Klub – læs mere her

2022: Bokseklubben Sparta Odense – læs mere her

2021: Viking Cheerleaders

Årets Ildsjæl

2023: Birgitte Hundt, instruktør for Judo og primus motor for Jump4Fun samt træning for ukrainske børn – Læs mere her

2022: Mette Wiese Nygaard, instruktør for Minikarate og frivillig i Karate-do Ichiro – læs mere her

2021: Uffe Poulsen, assisterende instruktør, Qwan Ki Do


Årets Afdeling 2024

Bestyrelsen i Odense Sportscentrum ønsker at sætte fokus på en afdeling der har gjort en særlig indsats i det forgangne år. Vi ønsker at hædre en afdeling, der gør en ekstra indsats for nye og nuværende medlemmer.

Prisen for Årets Afdeling uddeles ved Odense Sportscentrums generalforsamling.

Kriterier for indstilling til årets afdeling

Alle afdelinger – uanset størrelse – kan blive indstillet. Når vi udvælger Årets Afdeling ligger vi særligt vægt på:

  • Afdelingen har gennemført ekstraordinære tiltag for medlemmerne
  • Afdelingen går nye veje indenfor rekruttering af nye medlemmer
  • Afdelingen har taget initiativ til nye samarbejder med skoler, institutioner, andre klubber eller lignende
  • Afdelingen gør det attraktivt, inspirerende og sjovt for medlemmer, trænere og frivillige at være med.
  • Afdelingen omsætter OSPCs fælles værdier i hverdagen

Send indstilling

Årets afdeling opfylder ikke nødvendigvis alle kriterier. Alle medlemmer kan indstille afdelinger til prisen – både sin egen eller en anden afdeling. Send indstillingen på max en A4 side til info@odensesportscentrum.dk senest d. 28.marts

OSPCs bestyrelse udvælger en vinder blandt de indstillede til prisen.

 

Årets Ildsjæl 2024

Bestyrelsen i Odense Sportscentrum ønsker at sætte fokus på en frivillig, der har gjort en særlig indsats i det forgangne år. Vi ønsker at hædre en person, der gør en ekstra indsats for Huset og en eller flere afdelinger.

Prisen for Årets Ildsjæl uddeles ved Odense Sportscentrums generalforsamling.

Kriterier for indstilling til Årets Ildsjæl

Alle medlemmer kan blive indstillet. Når vi udvælger Årets Ildsjæl ligger vi særligt vægt på:

  • Ildsjælden er ulønnet og virker frivilligt, uanset hverv.
  • Ildsjælen yder en usædvanlig indsats i det daglige, ved events eller gennem nye initiativer
  • Ildsjælen er et naturligt samlingspunkt, der tager godt imod nye og nuværende medlemmer
  • Ildsjælen bidrager til sammenholdet på tværs af afdelingerne
  • Ildsjælen er en ambassadør for OSPC udadtil og omsætter OSPCs fælles værdier i hverdagen

Send indstilling

En ildsjæl opfylder ikke nødvendigvis alle kriterier. Alle medlemmer kan indstille personer til prisen. Send indstillingen på max en A4 side til info@odensesportscentrum.dk senest d. 28.marts

OSPCs bestyrelse udvælger en vinder blandt de indstillede til prisen.