Slagkraftig søndag i Odense Sportscentrum

Klubturnering i Danmarks eneste Qwan Ki Do klub

Søndag d. 2.oktober 2023 lagde Odense Sportscentrum hus til Qwan Ki Do klubben Long Ho Denmarks klubturnering.

Børn og juniorer dystede i disciplinerne Thao Quyen (tekniske serier), Song Luyen (koreograferet kamp) og Giao Dao (sparrings kamp). 

“Tuneringen var en kæmpe succes og en rigtig god oplevelse for både deltagere, forældre og instruktører” fortæller Carmen Elena Lazar, cheftræner og teknisk ansvarlig i Danmark.

“Børnene fik prøvet sig selv af – både teknisk og fremvisningsmæssigt. Det kan godt kræve en del mod at stille op i kamp foran et publikum, og det klarede de alle flot. Men det vigtigste var, at de blev bragt socialt sammen på tværs af alder og niveauer – som én klub”, uddyber Carmen og forsætter

“Nu ser vi frem til den næste store begivenhed. Til april 2024 drager vi af sted for at deltage i europamesterskabet i Frankrig. Her skal børnene op mod klubber fra hele Europa og testes på en meget højt niveau. Jeg er overbevist om, at de kommer til at klare sig godt, men uanset hvad, kommer de hjem med gode oplevelser i bagagen”.

Qwan Ki Do er en kampsport, der forener kinesisk Kung Fu og traditionel vietnamesisk kampkunst. Qwan Ki Do er udviklet af Master PHAM XUAN TONG, og var resultatet af hans forskningsarbejde gennem mere end 25 år.

Du kan læse mere om Qwan Ki Do her. Du er også velkommen til at komme til prøvetræning hos Long Ho i Odense Sportscentrum.

Der er børne og juniortræning tirsdag og torsdag fra 17.30-19.00 og voksentræning tirsdag og torsdag fra 19.00-20.30.